Fysiske rammer


Fonden Unika har til huse på tre adresser: Over Vindingevej nr. 17 og nr. 21, - midt i det naturskønne Sydsjælland; 8 km. nord for Vordingborg i den lille hyggelige landsby Over Vindinge. Der er kun 5 min. gang til bus, og ikke langt til toget i Lundby. Opholdsstedet "satellit" lejlighed ligger på adressen Mosebakken 9 i Vordingborg i gå afstand til beskæftigelse og uddannelsestilbud.

Nr. 21 “Bygaarden”
Er en firelænget gård, hvor lederparret bor i stuehuset og her forefindes bl.a. administration, mødelokale samt botilbud med plads til to unge over 18 år / voksne. Lejligheden har egen indgang og indeholder to værelser med adgang til fællesareal, køkken, bad/toilet og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.



Bygården er også sted for vores erhvervslignende træning faciliteter så som keramik værksted, hestestald og havebrug.
 

Nr. 17 “Bohuset”
Er et charmerende lille bondehus, der ligger lige ved siden af Bygården, grænsende op til en fælles P-plads for opholdsstedets bus og personalets biler.



Bohuset rummer, i stueplan, plads til 4 børn/unge, med eget værelse til alle og adgang til fælles areal, køkken bad m.v. På overetagen er der vagtværelse til det overnattende personale samt stor fællesstue.
 
Huset har en lille have med frugttræer, hvor der er god plads til udeaktiviteter og, i tilknytning til, et mindre cykelskur med halvtag til tørresnor.

Algade 89 "Satellitten"
I Vordingborg på ,Algade 89 F 1.7 har opholdsstedet en "Satellit" lejlighed med plads til 3 unge/voksne. Lejligheden er centralt beliggende, og rummer, foruden ved, toilet og bade, stort køkken alrum, og tre rummelige værelser. Udenfor  er der et dejligt gårdmiljø og mulighed for henstilling af cykel i aflåst rum. 

 
Fonden Unika - Over Vindingevej 21, 4760 Vordingborg - Tlf. 5538 1314 / Mob. 2625 5538 - E-mail: info@fondenunika.dk