Seneste Nyt
VELKOMMEN til Fonden Unika’s hjemmeside. Her vil vi forsøge at fortælle kommende beboere, pårørende og behandlere om vores daglige liv i Over Vindinge. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Bedste hilsner
Niels Hvid Neimann

Pædagogik

 
Vores pædagogik er baseret på kognitive principper inspireret af ICDP (International Child Development Program); ud fra nærmeste udviklingszone; ud fra omsorgsbegrebet og ud fra et fundament af omsorgsfuld struktur.

Nærmeste udviklingszone:
Vi er hele tiden meget opmærksomme på, hvor den enkelte unge er i sin udvikling.
Det skal sikre, at vi ikke stiller for få / lette krav – eller alt for store / svære krav. Dette kræver, at vi er meget tæt på udviklings stadet, hvad den unge selv kan og hvad den unge skal have hjælp til.
 
Omsorg:
At vise omsorg skal i vores sammenhæng forstås som det, at tage vare på de enkelte  unge i de forskellige vanskelige situationer, der udfordre dem på en relationsmæssig og anerkendende måde. Og at forstå, at omsorgen skal gives ud fra 3 perspektiver:
1.       at udvikle den unges almindelige opførsel.
2.       mod at udvikle den unges forståelse af sine egne behov.
3.       målretning mod at vi aktivt er med til at udvikle den unge på et mere fagligt plan.
 
Et fundament af omsorgsfuld struktur:
En væsentlig forudsætning for personlig udvikling bygger på tillid bundet i en struktureret hverdag, der er præget af forudsigelighed, den fornødne ro til at kunne fordybe sig og den omsorg, der ligger i at de unge er velsoignerede, så det ikke er dette, der støder mulige kammerater fra sig.
 
Når vi tænker disse teorier ind i vores indsats bevirker det, at vi derfor arbejder med at skabe tæt samvær med den enkelte unge; et samvær, hvor hun ved indflytning knyttes tæt til ”Unikas” medarbejdere, sådan at der herved kan opstå den nødvendige relation.
 
På denne måde vil teorierne og den anvendte pædagogik i praksis kommer til udtryk ved, at der for pigerne formes en stadigt stigende kurve af selvværd, via tålmodig pædagogisk sparring.

Specifikke pædagogiske tiltag
Samtaler i en slags terapeutisk form er et tiltag, som alle pigerne får tilbud om. Alt efter problemets karakter og den enkelte evne til at rumme samtaler, vil dette være faste aftaler i løbet af ugen eller opstå ud fra den konkrete situation og et behov for at tale dybere om et personligt problem.
 
Desuden interviewes pigerne løbende om, hvordan de synes forskellige tiltag har været ud fra et Smiley skema, hvor man kan vælge en sur, en neutral eller en glad attitude som svar. Dette er en slags evaluering / beboer tilfredshedsundersøgelse, hvor vi finder ud af, hvad pigerne tænker om forskellige situationer og derved får en afklaring af, om vi er ”på rette vej” med opgaver i hverdagen, den pædagogiske indsats o.s.v.
 
Der afholdes husmøder en gang månedligt, hvor der tages både praktiske og sociale ting / problemer op - men hvor der også planlægges nye aktiviteter, ture, ferier m.v.
 
Endeligt er der hestene, der er et uvurderligt pædagogisk redskab i dagligdagen. Her kan pigerne overvinde angsten for at ”sætte sig i sadlen igen” på både det praktiske og på det overordnede plan. Dette at lære at blive ved / turde sætte sig på hesten igen / holde fast i sin drøm / turde udfordre sig selv o.s.v. gælder i alle tilfælde om at overvinde sin angst for det ukendte og udfordrerne. Når man har ”overvundet sig selv” er de fleste andre udfordringer ”små”. Og ens bevidsthed og selvtillid er styrket og måske dermed sker der en styrkelse af ens selvværd.
 
Opholdsstedet gør ligeledes brug af lokalt ridecenter til fremme af den sociale kontakt i f. m. rideaktiviteten.
 
Træning i sociale færdigheder
Når vi færdes sammen med de unge i det offentlig rum iagttages eventuelle uhensigtsmæssig adfærd og omsættes til læring for den enkelte via socialpædagogisk støtte. I kontakten til de andre beboere og det pædagogiske personale benyttes tilsvarende strategi.
De sociale færdigheder i øvrigt trænes bl.a. igennem handlinger som: selv at købe hygiejne artikler, gaver til fødselsdage, sætte penge ind på buskort, tidsbestilling til frisør, til tandlæge og praktiserende læge m.v.
 
De voksne beboere trænes med ekstra fokus på udslusning - når den unge er parat til det. Bl.a. trænes i at disponere eget kostbudget og stå for egen madlavning, styre økonomi samt forberedelse til det digitaliserede samfund med PC træning f.eks. kontakten til boger service, netbank m.m.
Fonden Unika - Over Vindingevej 21, 4760 Vordingborg - Mob. 2625 5538 - E-mail: info@fondenunika.dk